MENU CLOSE
MARTIN NYBO
Jeg er født 1971 i Vestjylland og uddannet Keramisk Formgiver fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding år 2000.Jeg har siden da haft værksted og galleri på Havnen i Nykøbing Sjælland.

Ud over at arbejde i Odsherred har jeg et lille værksted ved Limfjorden i Salling.
Jeg arbejder desuden i Thailand og i Andalusien.

Mine arbejdsområder omfatter blandt andet brugsting, sgraffito og vrangkrukker.

I was born in 1971 in West Jutland and graduated as a Ceramic Designer from the School of Arts and Crafts in Kolding in 2000. Since then, I’ve had a workshop and gallery at the Harbor in Nykøbing Sjælland. In addition to working in Odsherred, I have a small workshop by the Limfjord in Salling. I also work in Thailand and Andalusia. My work includes, among other things, utilitarian objects, sgraffito, and inverted pots.

BRUGSTING
De fleste af mine brugsting er drejet. Jeg vejer ikke kløsen og bruger ikke målepind. Det betyder at alle emner ikke er lige store, og de får derfor også deres eget liv og udtryk.

Jeg anvender primært stentøjsler og porcelænsler, som bliver brændt ved 1280 grader og udlignet 15-30 min.

Selve det at dreje er meget sanseligt. Teknikken er flere tusind år gammel og har grundlæggende ikke ændret sig. Måske er det noget af det, der er så dragende ved keramikken. Det er så urmenneskeligt, og processen appellerer til de grundlæggende og essentielle elementer i os alle: Jord, luft, vand og ild.

Odsherredstellet er støbt i gipsforme og har derfor et mere ensartet udtryk. Stellet er formet ud fra udvalgte geografiske områder i Odsherred: Isefjord, Lammefjord, Gniben, Vejrhøj, Maglehøj og Esterhøj. Stellet kan købes i mit galleri på Havnen i eller i Lokalkompagniet på gågaden i Nykøbing Sjælland.

Visit odsherred dinner service

UTENSILS
Most of my utensils are wheel-thrown. I don’t weigh the clay or use a measuring tool. This means that each piece is unique in size and develops its own character and expression.

I primarily use stoneware clay and porcelain clay, which are fired at 1280 degrees and held for 15-30 minutes for temperature equalization.

The act of throwing itself is very sensory. The technique is thousands of years old and has fundamentally remained unchanged. Perhaps this is part of what makes ceramics so appealing. It’s so primal, and the process appeals to the fundamental and essential elements within us all: earth, air, water, and fire.

The Odsherred dinner service is cast in plaster molds and therefore has a more uniform appearance. The set is shaped based on selected geographical areas in Odsherred: Isefjord, Lammefjord, Gniben, Vejrhøj, Maglehøj, and Esterhøj. The set can be purchased in my gallery at the harbor or at Lokalkompagniet on the pedestrian street in Nykøbing Sjælland.

SGRAFFITO
Jeg arbejder med en blanding af to nærtbeslægtede teknikker; sgraffito og begitning. Sgraffito er en flere tusind år gammel keramisk teknik, hvor man ridser motiverne ind i det læderhårde ler. Når man arbejder med begitninger, arbejder man ”vådt i vådt”, dvs. at man påfører den våde begitning på det våde ler. Materialerne og teknikkerne er grundlæggende de samme som de gamle kalkmalermestre brugte i de danske middelalderkirker.  Jeg søger i det hele taget inspiration i kalkmalerierne, da jeg er fascineret af den naivistiske, muntre fortælleform. Til trods for at motiverne og budskaberne ofte er dystre og makabre, er der en kådhed og voldsom vitalitet i deres udtryk.

I middelalderen foregik Gudstjenesten på latin, og eftersom almindelige mennesker derfor ikke forstod, hvad der blev sagt, måtte man altså også formidle guds ord visuelt.

Det er i virkeligheden meget smukt synes jeg. ” Hvis du ikke forstår hvad jeg siger, må jeg male eller modellere det for dig”. Det er vel også det kunsten handler om dybest set: At formidle noget igennem et materiale.

Mit billedunivers tager som regel udgangspunkt i mennesket og forskellige dyrevæsner. Jeg forsøger at lede beskueren hele vejen rundt om objektet. Ved at lade motiverne glide ind i hinanden håber jeg på at vække nysgerrigheden hos folk, så man selv digter videre på fortællingen.

SGRAFFITO
I work with a combination of two closely related techniques: sgraffito and slip decoration. Sgraffito is a thousands-year-old ceramic technique where motifs are incised into the leather-hard clay. When working with slip decoration, I work “wet-on-wet,” meaning that I apply the wet slip to the wet clay. The materials and techniques are fundamentally the same as those used by the old fresco painters in Danish medieval churches. I generally seek inspiration in frescoes, as I am fascinated by their naive, cheerful storytelling. Despite the fact that the motifs and messages are often dark and macabre, there is a playfulness and immense vitality in their expression.

In the Middle Ages, church services were held in Latin, and since ordinary people therefore did not understand what was being said, the word of God also had to be conveyed visually. I think this is actually very beautiful. “If you don’t understand what I’m saying, I have to paint or model it for you.” I think that’s what art is fundamentally about: to communicate something through a material.

My imagery usually starts with humans and various animal creatures. I try to guide the viewer all the way around the object. By allowing the motifs to blend into each other, I hope to arouse the curiosity of people, so that they can continue the story themselves.

VRANGKRUKKER
De seneste år har jeg drejet vrangkrukker, som grundlæggende er en stoflig og eksperimenterende arbejdsform, der har fokus på krukkens overflade. Teknikken går ud på, at man halvvejs i drejeprocessen bearbejder overfladen med forskellige værktøjer/redskaber/objekter, der presses ind i leret udefra. Herefter drejes krukken færdig indefra, dvs. venstre hånd presser skærven (lervæggen) udad uden at højre hånd rører ydersiden. På den måde vendes vrangen ud på krukken og overfladen ændrer karakter. Jeg undersøger, hvad der sker, når man vrider leret til det yderste – lige inden det kollapser og styrter sammen. Krakeleret, fortabt og fyldt med revner.

Altså: Hvad sker der, når man vender vrangsiden ud? Hvad sker der, når man slipper alle sine dæmoner løs? Hvad sker der, hvis man dypper krukken i vaskepulver og gummiarabicum og knuste østersskaller fra Limfjorden. Hvad sker der, hvis man tømmer askeskuffen og sprøjter glasskår ud på kanten. Kan man dreje en grankogle? Er en søpølse virkelig organisk? Er en blåmusling blå? Efterlader tang sig nogen spor ved 1280 grader? Alting smelter inde i ovnen. Alting forandres inde i ovnkammerets forseglede mørke. En kærlig, brutal og uforudsigelig forvandlingsproces.

Jeg forsøger at indkredse, hvad der sker, når mennesket møder materialet i den kunstneriske skabelsesproces. Når forklaringer slipper op, og man er på kanten af det forståelige. Ensom. Tæt omsluttet. I ingenmandsland. Voluminøs længsel. Forseglet fred. Rolig askesøvn. Blodjord i munden. Østersdyb sol. Kinsukuroi. Purpur, rosa tang og vulkangråt granit fra Lago Maggiore. 1280 grader. Hviskende katastrofe. Lidenskabelig mættet skam. Urørlig. Tågeland. Omsorgsfuld forvandling. Blå nat. Mørke. Mørk ekstase.

Watch Video with my proces making Vrangkrukker

VRANGKRUKKER

In recent years, I have been throwing inverted pots, which is essentially a material and experimental form of work that focuses on the surface of the pot. The technique involves working on the surface with various tools or objects, pressing them into the clay from the outside, halfway through the throwing process. The pot is then finished by throwing from the inside, meaning the left hand presses the wall of clay outwards without the right hand touching the outside. In this way, the inside of the pot is turned outwards, and the surface changes character. I am exploring what happens when you twist the clay to the extreme – just before it collapses and falls apart. Cracked, lost, and full of cracks.

In other words: What happens when you turn the inside out? What happens when you let all your demons loose? What happens if you dip the pot in washing powder, gum arabic, and crushed oyster shells from the Limfjord? What happens if you empty the ash tray and spray glass shards on the edge? Can you throw a pine cone? Is a sea cucumber truly organic? Is a blue mussel blue? Does seaweed leave any traces at 1280 degrees? Everything melts in the kiln. Everything changes inside the sealed darkness of the kiln chamber. A loving, brutal, and unpredictable transformation process.

I try to define what happens when a human encounters the material in the artistic creation process. When explanations run out, and you are on the edge of the comprehensible. Alone. Closely surrounded. In no man’s land. Voluminous longing. Sealed peace. Quiet ash sleep. Bloody earth in the mouth. Oyster deep sun. Kintsugi. Purple, pink seaweed, and volcanic gray granite from Lago Maggiore. 1280 degrees. Whispering catastrophe. Passionately saturated shame. Still. Fog land. Caring transformation. Blue night. Darkness. Dark ecstasy.